Warning: Trying to access array offset on value of type bool in /customers/f/d/5/innerdive.dk/httpd.www/wp-content/themes/thestory/functions/functions-general.php on line 300
  • Innerdive

    Vand, mennesker og indre ro

Historien bag Innerdive

Jesper grundlagde Innerdive i 2008, da han kunne se at mange mennesker kan få stor glæde af lære fridykkernes teknikker til at finde indre ro. Fridykningens fusion af mindfulness og performance er det perfekt match for det moderne menneske, der søger indre ro, da fridykning handler om at finde ro, tillid og mentalt overskud i ekstremt udfordrende situationer. 

 

Innerdive tilbyder workshops, uddannelser og events med udgangspunkt i fridykkerteknikker af Jesper og et team af håndplukkede entusiatiske instruktører.

 

Innerdive bygger på mere end 15 års erfaring med elitesport, som træner, coach og atlet inden for fridykning samt træning og undervisning i mindfulness. Innerdives grundlægger, Jesper, har en baggrund som dybdeterapeut, sportscoach, foredragsholder samt træner for erhvervslivet.

Innerdive driver også et fridykkercenter på Malta.

Om Jesper Stechmann

Ejer og Direktør

Jesper har arbejdet med åndedrættet og livet under overfladen hele sit liv. Han er en passioneret underviser, foredragsholder, fridykkerinstruktør og mental sportscoach. Som coach til internationale konkurrencer og VM har han hjulpet andre atleter med at vinde guld, sølv og bronze medaljer. Jesper er en del af verdenseliten og Danmarks bedste fridykker gennem tiderne. Hans varemærke er hans mentale styrke og evnen til at performe, når det gælder.

Udvalgte resultater:

Vinder af AIDA WORLD Cup Circuit (2014)

Nordisk Mester (2013)

Dansk Mester(2015,2014,2013,2012,2011,2009,2008)

Verdensmester (2010)

Nordens Dybeste Fridykker

Team Innerdive

Rune Hallum - Master Freediver Instructor

Rune Hallum - Master Freediver Instructor

Rune har siden han var helt lille været glad for vand, og før han begyndte som fridykker var han konkurrencesvømmer. I år 2005 fik han øjnene op for fridykning og har dyrket sporten lige siden. Konkurrencedelen af sporten har drevet ham til at forbedre og optimere hans evner som fridykker. I 2009 blev han den yngste i verden til at dykke mere end 200m på ét enkelt åndedrag. Året efter vandt han verdensmesterskaberne for holdfridykning sammen med Jesper Stechmann og Jakob Hansen. Rune har derudover vundet bronze i disciplinen dynamisk uden finner ved de individuelle verdensmesterskaber samt flere medaljer ved internationale mesterskaber. Igennem de senere år har Rune især specialiseret sig i de dynamiske discipliner med og uden finner.

Henning Larsen - Advanced Freediving Instructor

Henning Larsen - Advanced Freediving Instructor

Tidligere Verdensmester. Henning har har været med til at starte det danske fridykkermiljø op. Han var med på det første danske hold til at vinde en VM-guldmedalje i 2006. Udover VM har Henning også sat Danmarksrekorder i både dybdedyk og i poolen - ligesom et Danmarksmesterskab også er en del af bagagen. Han har fuldstændig styr på det tekniske og de fysiologiske ting der sker i kroppen når der fridykkes, og så er han en af verdens bedste coaches. En uovertruffen kammerat og altid til at stole på. Man føler sig i trygge hænder når Henning er en del af instruktørteamet. Henning har været coach og kaptajn på det danske landshold flere gange og har som sådan hjulpet både kvinde- og herreholdet til flere topfemplaceringer.

Flemming "Dykkerbums" Christensen - Freediver Instructor

Flemming "Dykkerbums" Christensen - Freediver Instructor

Flemming elsker at undervise og vil videregive sin kærlighed til vandet og fridykningen. Han er optaget af at give kursisterne de bedste oplevelser med både de tekniske og mentale dele af fridykningen. Flemming har været med til at starte en fridykkerklub op i Herlev og nu er han igang med at lære flaskedykning også med henblik på at blive instruktør. Han ynder at fridykke i Furesøen når han er i Danmark ligesom han gerne rejser ud, bla. til Dahab i Egypten.

Topbillede er taget af Ron Kroetz se: https://www.flickr.com/people/ronkroetz/